• Image 01
  • Image 01
PIFT

Til dig som søger mere viden om mentorindsatsen PIFT

Læs mere om mentorindsatsen PIFT og få viden omkring målgruppen, målsætninger og visioner.

Læs mere
Frivillig mentor

Til dig som er eller vil være frivillig mentor i PIFT

Find redskaber til brug i dit mentorforløb og information om kommende arrangementer

Læs mere
Ung

Til dig der er ung kvinde

Læs mere omkring at få en mentor i PIFT og tilmeld dig til at få en mentor

Læs mere
Kommune

Til dig som arbejder i en kommune

Læs mere om målgruppen og hvordan du henviser en ung kvinde til PIFT

Læs mere

Mentorportrætter:

  • Cecilie Beck Sylvestersen

    Jeg hedder Cecilie, jeg er 25 år og jeg læser en kandidat i Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi.

    I min fritid elsker jeg at klatre og glæde familie og venner med et godt hjemmelavet måltid mad.

    Jeg tror på, at anerkendelse og støtte kan give mennesker styrke i hverdagslivet, som kan hjælpe og motivere til at få resten af ens liv til at hænge lidt mere sammen. Jeg ser det som noget, vi alle har brug for i vores sociale liv, og derfor også noget, jeg gerne vil forsøge at give videre.

  • Ditte Lindqvist

    Jeg hedder Ditte Lindqvist, er 50 år gammel og arbejder som coach. Jeg interesserer mig bl.a. for meditation og mindfulness.

    Min motivation for at være mentor, er, at jeg rigtig gerne vil hjælpe unge kvinder til at få øje på deres egne ressourcer og muligheder for at få et meningsfyldt og givende liv. Jeg tror på, at vi alle er unikke mennesker, som indeholder de ressourcer, potentialer og styrker, som vi har brug for. Sommetider har vores egne overbevisninger og filtre dog sløret vores tilgang til disse egenskaber.

  • Pernille Ørskov

    Jeg hedder Pernille og er 38 år. Jeg har min egen advokat- og konsulentvirksomhed, hvor jeg hjælper og rådgiver iværksættere og freelancere. Jeg interesserer mig bl.a. for dans og yoga.

    De oplevelser og erfaringer, jeg indtil videre selv har gjort mig i – og om livet – kan jeg som mentor bruge til at hjælpe og støtte andre kvinder, der ikke helt har fundet deres egen vej endnu. Uanset om det kun er de unge kvinder selv, der kan leve deres liv, er der ingen, der bør stå alene med oplevelsen af, at livet bød på større og anderledes udfordringer, end man lige havde forestillet sig – for den oplevelse deler alle.

  • Sara De Gier

    Jeg hedder Sara og er 45 år. Jeg er uddannet pensionsrådgiver og arbejder i et pensionsselskab. Jeg er sideløbende ved at uddanne mig til kropsterapeut, og interesserer mig for coaching og psykologi.

    Min motivation for at være mentor handler om mit livs- og verdenssyn. Jeg synes, at vi kvinder bør hjælpe og støtte hinanden. Jeg synes selv, at jeg har fået rigtig eget ud af at sparre og udveksle erfaringer med andre kvinder. Det vil jeg rigtig gerne være med til at sprede - så hvis jeg kan gøre bare en lille forskel for en anden kvinde, så vil det være en stor glæde.

  • Siham Benamor

    Jeg hedder Siham, er 27 år og læser kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitet. Jeg interesser mig bl.a. for musik, kunst og kultur.

    Jeg kunne selv have haft gavn af støtte i den alder, som de unge kvinder har. Både til at vejlede mig i praktiske forhold, men næsten endnu vigtigere, i forhold til at kunne have et rum, hvor jeg blev lyttet til og set som den, jeg var. Min forhåbning er at kunne åbne for de muligheder og det uudnyttede potentiale, som jeg er sikker på, at de unge kvinder i PIFT besidder.

PIFT - et mentortilbud til unge kvinder

PIFT er et mentortilbud til unge kvinder i alderen 15-30 år. PIFT søger at hjælpe de unge kvinder til at realisere egne ønsker og muligheder i forhold til at opnå et sammenhængende socialt liv med uddannelse, arbejde og foreningsdeltagelse. Det gør vi med det frivillige mentorskab som metode. De unge kvinder får tilbudt et mentorforløb af en varighed på 6-12 måneder. De mødes med deres frivillige mentor ca. 4 timer om måneden i deres lokalområde. Mentorforløbet handler om det, den unge kvinde giver udtryk for at have behov for støtte og hjælp til, og kan handle både om sociale og faglige aspekter i den unges liv.

En frivillig mentor kan være med til at bidrage med nye perspektiver på de unge kvinders liv og give støtte til udfordringer, som kan være svære for kvinderne at håndtere alene. De frivillige mentorer kan således være en medvirkende årsag til, at de unge kvinder får fornyet håb og tro på fremtiden, og som kan være med til at bane vejen for en ny start.

Nøgleord i mentorforløbet:

  • Mentorforløbet er frivilligt, både for mentor og den unge
  • De mødes 4 timer om måneden i 6-12 måneder
  • Mentorforløbet tager udgangspunkt i den unge kvindes ønsker og behov
  • Mentorforløbet har fokus på både det sociale og det faglige

Holdet bag Pift

  • Ditte Lundqvist Wagner

    Kontakt Ditte

    Gå til Dittes kontaktside

    Klik her

    Ditte Lundqvist Wagner

    Projektkoordinator

    Kontakt

  • Julie Lykke Nielsen

    Kontakt Julie

    Gå til Julies kontaktside

    Klik her

    Julie Lykke Nielsen

    Projektkoordinator

    Kontakt

Organisationerne bag:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

33386212
eller
50763355